Metoder og teori

Rudolph Schaffer – metodologiske betragtninger

• Forskellige metoder når ikke nødvendigvis frem til de samme resultater – heller ikke selvom de beskæftiger sig med samme emne.
  Fx, vil man undersøg karakteren og omfanget af mobning bland skolebørn.
  Man kan vælge at indhente informationer om emnet på forskellige måder.
  • Observere børnene direkte på fx legepladser,
  • Interviewe og spørge børnene om mobning,
  • Uddele spørgeskemaer.
• Vælger man observation må man tage højde for de forskellige metoder, som er til rådighed.
  • Afgrænset tidsperiode,
  • Registrering af bestemte hændelser,
  • Hvilket miljø man befinder sig i,
  • Hvornår og hvor længe.
• Vælger man interview eller spørgeskemaer må man overveje hvem der skal spørges,
  • Lærerene,
  • Forældrene,
  • Eller børnene selv.
• Hvilke typer spørgeskemaer og interview er relevant for at få den ønskede
  information?
  • Skal man udvælge en bestemt gruppe?
  • Alder, køn, etnicitet.
• De forskellige metoder til datareduktion og statistisk behandling. Der er mange måder at undersøge det samme emne på.
  Resultaterne kan ikke skilles fra de metoder som er brugt for at fremskaffe dem.
• Hver metode sætter sit præg på de opnåede konklusioner.
• Forskningsprocessen er nødvendig for at kunne forstå forskningens produkter.

Forskningens natur
Empirisk

• Empiri er direkte oversat ”virkelighedsbaseret.”
• Kan sammenlignes med fornemmelser og gætterier.
• Konklusioner er baseret på informationer, som er opnået via erfaring.
• Disse er til rådighed for alle og kan verificeres.

Systematisk

• Forskningen udføres efter en plan.
• Planen specificerer alle faser og aspekter af undersøgelsen.
• Planen overholdes hele vejen igennem.

Kontrolleret

• Hvis formålet med undersøgelsen/eksperimentet er at få en forklaring på udforskede fænomener, må man udelukke andre alternativer.
• Måske må man gribe til andre foranstaltninger,
  Fx, inddragelse af kontrolgrupper, som ikke udsættes for en bestemt betingelse, men som ellers er ens i alle andre sammenhæng,
  Gøre brug af dobbeltblindprocedurer, for at sikre sig imod at man ikke bliver påvirket af tidligere forventninger.

Kvantitativ

• Kvalificering er essentiel for formål, som indebærer sammenligning af grupper.
• Fordelen er at det er nøjagtigt og at man med sikkerhed kan fastslå at der fx er en forskel mellem grupper, eller at en anden behandling er mere effektiv end andre.

Offentlig

• Alle sider af en undersøgelse/eksperiment skal være offentlig (i et offentligt tidsskrift).
• Gælder både metoder og resultater.
• Senere forskere vil måske gentage eksperimentet.
• Hvis ikke man kan finde frem til samme resultater er det vigtigt at finde ud af hvorfor.

Forskningen har sine begrænsninger

• Metodologiske begrænsniner
• Resultaterne bærer præg af metoden.
• Forskellige forskere kan nå frem til forskellige konklusioner, selvom de belyser det samme emne.
• Løsningen kunne være at bruge multimetodologiske metoder,
  Hvis man når samme konklusion via forskellige teknikker, vil man have større tiltro til resultatet.
• Stikprøvebegrænsninger
• Forskningen er begrænset af det udsnit af befolkningen, som er med i undersøgelsen.
• Stikprøver bør være repræsentative.
  Dvs. man skal kunne generalisere hele befolkninger ud fra prøvepersonerne.
  Fejlen fra forskeren kan være, at han vælger en gruppe personer, som kun er bekvem for ham selv og hans undersøgelse uden krav om at der skal være en generel repræsentation.
• Tidsbegrænsninger
• Resultater som er opnået i en bestemt tidsperiode, kan man ikke generalisere i andre perioder.
• Det er især situationer der påvirkes af den sociale situation, som et barn opdrages i.
• Vaner skifter.
• Man bør vurdere resultaterne i den tidsperiode de er indsamlet i.
• Etiske begrænsninger
• Helliger målet midlerne?
• American Psychological Association10 og British Psychological Society11 har stramme etikregler, når det gælder forskning på mennesker – især børn.
• Eksperimenter må kun udføres hvis der tages hensyn til forsøgspersonernes trivsel.
• Etik kan være forskellig fra én person til en anden.

Forskereffekter

• Forskere som arbejder med mennesker, kan komme til (ubevidst) at farve deres resultater.
• Det sker fordi de har nogle håb, forventninger og ambitioner de vil have bekræftet.
• For at undgå sådanne farvede resultater, findes der procedurer og sikkerhedsforanstaltninger.
  Kontrolgrupper,
  Tilfældig fordeling,
  Dobbeltblind-procedure (placebo-effekt).
• Forskellige begrænsninger, fx hvilke værdier, holdninger og kulturer forskeren tager med sig, kan farve undersøgelsen – både negativt eller positivt.